‘Luk nogle døre. Ikke på grund af stolthed, uduelighed eller arrogance, men simpelthen fordi de ikke længere fører nogen steder.’ – Paolo Coelho
~ og det giver dig mulighed for at gå gennem de døre af muligheder der så åbner sig for dig…
Jeg har taget en vigtig beslutning i dag. En slags alt eller intet beslutning. Dem der kender mig personligt ved at det aldrig har været nemt for mig, det der med at bestemme mig og ikke væve rundt i det 😀 Men jeg er blevet bedre til det! 😉
Når en beslutning er taget og det er den rigtige, er der sang i hjertet og fred i sjælen. Og det er sådan jeg har det nu.
Hvis vi står med et svært valg er det fordi livet har givet os en udfordring, fordi vi er ved porten til en ny virkelighed. Er vi værdige til at få den kraft der følger med ved at tage et vigtigt valg, og kan vi mærke hjertets stemme? Vi bliver faktisk prøvede, det er en del af vores ascensionsproces.
Tidligere i mit liv var visse situationer stadig svære at håndtere, men lidt mere polariserede, altså temmelige forskellige både af udseende og følelse. Nu oplever jeg at det oftest er næsten lige gode muligheder så hvad er bedst at vælge – hvad tjener mit højeste gode?
Der er så mange ukendte faktorer og ting du ikke kan tage i betragtning, så det ender til syvende og sidst med at finde ind til hjertets og sjælens vejledning og så slippe i tillid. Uanset hvad andre måtte mene, eller din egen fornuft fortæller dig.
En ting jeg blev opmærksom på her til morgen, som jeg udmærket godt ved men heldigvis blev mindet om, er at vi som bevidste mennesker, lysarbejder eller starseed, har et ansvar for hvordan vi forvalter vores eget personlige liv, i højere grad end masserne.
Det er fordi vi ofte er arketypiske og er såkaldt proxy for menneskeheden. Dvs at det vi gør eller forandrer i os selv, har en ’ripple effect’ og influerer på verden omkring os og de væsner der er der, både sete og usete.
Det kan have implikationer af stor betydning som vi slet ikke kan forestille os, at leve i skyggerne af begrænsning eller gå meget på kompromis med vores indre sandhed. Inden for spirituelt arbejde er det for eksempel bruge værktøjer, der ikke er helt ukorrumperbare eller pga manglende viden lade sig forføre af veltalende individer, eller materiale der for længst er uddateret ift. der hvor vi er i kosmos nu.
Den højeste service vi kan yde er altså at leve vores højeste potentiale, agere ud fra hjertet og leve i ’alignment’ med Kilden. Når vi udtrykker os autentisk, på trods af frygt eller misbilligelse fra omverdenen, løfter vi ikke bare os selv men også alle andre.
Jeg håber jeg består ’testen’. Nu er beslutningen i hvert fald taget hvilket jeg er ret fnilret over 🙂 Det betyder at jeg vil komme til at blive meget mere synlig og komme ud med mit budskab og viden i langt højere grad end tidligere.
Det er min intention at træde ind i min sande form, skridt for skridt, og jeg mærker at en cyklus er fuldendt og en ny er ved at skulle begynde. Jeg glæder mig meget, ikke mindst til at connecte endnu mere med , og møde, dem der vil følges med mig <3
Kærligst,