Derfor er det nødvendigt at du tør springe af trædemøllen
Vi bærer tung bagage på livets rejse, som ikke er så nem at slippe. Læs her hvorfor og hvad vi kan gøre ved det.
I maj måned sidste år var jeg på et fantastisk retreat med Almine hvor dagen var dagene fyldt til bristepunktet med information, og lidt mindre indre arbejde end vi har været vant til de senere år. Så det var meget lysbaseret med intens undervisning i det udviklede chakrasystem, de 7 felter af perception og hvordan vi lever dem, samt guddommelig, evig alkymi – den ægte samskabelse med Kilden.
Vi arbejdede på at forstå hvad de akashiske arkiver egentlig er (en matrix hvorfra karma opstår), hvordan membranerne blev skabt mellem chakraerne, menneskets auriske legemer og dermed i kosmos, og hvordan vi fjerner dem. De har nemlig forhindret den fulde kommunikation mellem de indre og ydre verdener. Heftige sager og super spændende.
En af de ting jeg virkelig forstod er princippet om inerti og hvordan det forhindrer os i at blomstre.
Inerti og loven om kompensation
I denne her matrix vi befinder os i – en virkelighed af dualitet og polaritet, gælder loven om kompensation. Det betyder at hvis noget vokser, formindskes noget andet. Ydre rigdom kan betyde indre forarmelse og spirituel vækst kan kun komme på bekostning af noget, som regel velstand. Alting har sin pris. Det er som et pendul der svinger frem og tilbage mellem to poler.
Denne bevægelse mellem polerne (polaritet) har været vores energikilde, det der driver livet fremad, og ville egentlig have været ganske fint til at skabe os et godt liv, havde det ikke lige været for at inerti kom på banen på et tidspunkt i den kosmiske cyklus.
Inerti betyder at der konstant skal tilføres en bestemt mængde energi for bare at holde status quo.
Forestil dig en bil på vej op af et bjerg. For at den ikke glider baglæns ned skal der en vis kraft til, og endnu mere for at den kan komme op til toppen.
Mange af os som lysarbejdere har gjort en masse indre arbejde og vi er trætte. Trætte af at det input vi yder ikke skaber det output vi håber, tror og fortjener.
Vi sidder i vores bil på vej op ad livets bjerg og giver den fuld gas, men vi kan dårligt holde status quo, endsige komme op over bakken. Kan du genkende det?
Hvorfor ser vi stadig ikke de forandringer i vores ydre verden som vi med rette kunne forvente efter mange års arbejde?
Det er fordi vores energiforsyning er blevet belastet, pendulets svingning er blevet mindsket pga en ekstra vægt der er puttet på det. En bagage vi selv som menneskehed er ansvarlige for at slæbe med os. Det er derfor vi bliver holdt tilbage, og i visse tilfælde glider baglæns.
For at overkomme inertiens kraft så vores bil nemt og hurtigt kan komme op ad bjerget er vi nødt til at slippe denne ekstra bagage.
Der er to slags bagage der tynger pendulet og dermed energiforsyningen i vores liv:
1. Den der kommer af at vi prøver at undgå noget fra fortiden, hvilket er af sindet
2. Den der kommer af at vi ønsker noget i fremtiden, hvilket er af hjertet.
(Jo hjertet kan også tynge og binde os). I begge tilfælde er vi i virkeligheden uden for os selv, uden for nuet og dermed uden for den direkte adgang til Kilden og potentialet af muligheder.
Vi er nødt til at bringe os selv tilbage i vores egen kerne i nuet og leve og udtrykke alle vores delpersonligheder balanceret (det indre barn, indre omsorgsperson, indre vismand og indre kriger) og det er en proces i sig selv.
Dernæst skal vi skabe en rig infrastruktur så der er flydende kommunikation mellem alle chakraer samt et uhindret flow af modtagelse og udsendelse af information. Lige nu er det næsten udelukkende det tredje øje der leverer information, og dette endda ikke særlig nøjagtigt.
Hvordan vi gør det er noget jeg lige skal overveje det næste stykke tid, men det er ved at forstå nogle indsigter omkring livet og kosmos, og det handler dybest set om at leve ud fra hvert chakras felt af perception (shamanisme, hvid magi, healing, mysticisme, metafysik, Godhood, og ’The River’). Det er det vi undersøger og arbejder med sammen med Almine i øjeblikket.
Der er nye tider på vej, og jeg kan virkelig mærke at vi bliver bedt om at ryste gamle lænker af os. Det er simpelthen tid til at slippe alt hvad vi troede vi vidste, alle fortidens spøgelser og fremtidens illusionære begær, så vi med lethed kan suse op over alle de bjerge vi kan forestille os, og nyde eventyrlige udsigter og oplevelser på vejen.
Kærligst,
Synes du om dette indlæg vil du måske kunne lide disse?
