Almine er anerkendt og beskrevet som en af verdens ledende mystikere, healere og alkymister. Hun er min store inspiration og mentor og jeg er dybt taknemmelig for at have mødt hende. Hun er ren kærlighed i fysisk form og et dybt forvandlende bekendtskab. Her er lidt mere baggrundsinformation om hende.
Da hun lever i tidløshed og vandrer mellem dimensionerne viderebringer hun enorme mængder af kosmisk, hellig information, musik og værktøjer til den nye gyldne tidsalder, på ufattelig kort lineær tid. Feks. har hun skrevet 3 bøger på en uge, komponeret og indspillet et helt album på få dage osv.
Nedenstående er tekst jeg har oversat i forbindelse med opbygningen af hendes danske hjemmeside www.almine.dk som jeg administrerer udover den danske Facebookside – Almines visdomskilde.
“Almine er anerkendt og beskrevet som en af de største mystikere i vor tid, både af verdensledere og videnskabsmænd. Hvor andre lærere samler flere og flere studerende, hjælper hun med at skabe flere og flere mestre. Hendes arbejde repræsenterer mysticismens cutting-edge: Det sted hvor det fysiske og ikke-fysiske mødes og nye virkeligheder fødes. Det er her hvor forandring og indsigt sker hurtigt for at bortskylle års stagnation.
I februar 2005 undergik Almines krop en transfiguration der ændrede den fra dødelig til udødelig på et øjeblik. Hendes bøger har været et vejkort til til at lede andre ind i samme niveau af mesterskab og udover. Mestre kommer til hendes hold og er opfyldelsen af en mission der blev givet til hende i januar 2005: Forbered lederskabet for en Gylden Tidsalder som er ved at blive født på Jorden.
Ved at have levet som en Toltekisk Nagual (en speciel type af mystiker der er dedikeret til et liv i formfuldendthed og frigørelsen af andre fra illusion) det meste af hendes liv, er hendes indsigt i kosmologi og menneskets rolle i makrokosmos banebrydende. Idet hun har taget oplysende indsigter skridtet videre i forhold til tidligere Toltekere, er det lykkedes hende at løse mysterier der har plaget Toltekiske seere i æoner af år.
Gennem historien har størstedelen af spirituelle mestre og guruer som er gået ind i mesterskab trukket sig tilbage fra samfundet. Dette er forståeligt fordi ord synes utilstrækkelige til at beskrive oplevelser såsom at være ansigt til ansigt med Det Uendelige og den fysiske handling det er at tale bliver anstrengende. Almines gave er hendes evne til at formidle disse oplevelser ved at gøre det ubeskrivelige forståeligt. Hun føler det er tid for folk at forstå at de kan vælge at påtage sig mesterskab som en konstant virkelighed og stadig fungere i samfundet.
Ord til at beskrive det ukendelige flyder gennem hende og når det deles med andre efterlades de ofte med følelsen af at have rørt ved Guds ansigt. Hendes åbenbaringer giver svar på spørgsmål der har plaget menneskeheden siden tidernes morgen, og afslører oprindelsen af og meningen med menneskets eksistens.
Hendes rejse er blevet til en hvor hun lærer at leve i det fysiske mens hun fungerer i evig tid og bibeholder den sarte balance mellem at forblive selvbevidst mens hun er fuldt ekspanderet.
Almines formål
“Verdens vejvisere er min mission og min inspiration. Mit liv er dedikeret til Jer, menneskehedens frontløbere. I er dem der ikke er bange for at nedlægge gamle trossystemer og åbne for Åndens indstrømning.
Vi er kommet gennem tid og rum sammen, fra det skabte livs første øjeblikke, og er mødtes på denne planet for at dreje de nøgler der vil begynde rejsen hjem, tilbage til Det Uendeliges hjerte. Jeg er blevet kaldet til den specifikke opgave at røre hjerterne i dem der er templets søjler, som opretholder menneskeheden med deres nærværs lys, både nu og i fremtiden.
Det er til Jer at jeg dedikerer læren. Må jeres hjerter genkende de mange niveauer af lys det bibringer. Må I og jeg frembringe endnu mere lys fremover så vi kan fylde Jorden med håb og fred og bane vejen for en ny fremtid. ” – Almine
Mit liv har aldrig været det samme siden jeg endelig, efter æoner af års tilsyneladende adskillelse, fandt Almine igen, hende som jeg i dybet af mit indre genkender som Modergudindens stemme. Jeg har været igennem en masse åbninger og initieringer, høstet ufattelig meget lærdom på så mange planer og fundet præcis min rette vej, med hende og min brødre og søstre af lyset som følgesvende. Og det ønsker jeg for alle, uanset hvilken form den tager.
(Dette indlæg var oprindeligt posted på min gamle hjemmeside Malue.dk)