Har du også nedvurderet dine følelser?

Det har pludselig slået mig, sådan virkelig for alvor helt ind i mit inderste, at jeg ikke er ansvarlig for hvad andre mener om mine følelser. Endsige at bedømme og evaluere på dem i forhold til mit værd som menneske.

Jeg må godt have dem og at mærke dem er ikke bare ok men nødvendigt og en kæmpe ressource. Dette er en stor selvfølge for mange, men for mig er det skelsættende at turde have dem, mærke og stole på dem som kompas på livets hav…. Og virkelig at indse at følelser ikke blot er noget tilfældigt vi må døje med (medmindre de er “pæne” og “gode”) men faktisk et guddommeligt værktøj til dybere selverkendelse og navigation i livet som helhed.

Jeg taler her om mine egne følelser, dem der ligger dybt i mig og som jeg nærmest ikke anede eksisterede. Dem der ved første øjekast virker til at være altopslugende og nærmest at forveksle med min identitet. Dem jeg gennem min barndom har gjort alt for at undertrykke eller aldrig fik chancen for at udleve og drage erfaring af. Dem der i hele sin skala bidrager til hele mig, det hele menneske – for det perfekte er det hele, ikke kun det i egoets øjne ideelle. Vi er alle perfekte på denne måde….

De overfladiske følelser, dem jeg er vant til at håndtere og dem der ligger fint i tråd med at afkode andre mennesker, mærke alt hvad der rører sig i andre, dem har jeg til gengæld altid måtte have. For det var denne ekstra sensitive evne der var min antenne og dermed min sikkerhed for at kunne beskytte mig ved at opføre mig i tråd med hvad der blev forventet af de voksne.

Dvs denne indfølingsevne eller sensitivitet er kommet mig til gode gennem hele min opvækst og voksne liv, men også på bekostning af mine egne følelser. For jeg var efterhånden ekspert i at mærke alle andre, men anede ikke hvad jeg selv indeholdte.

Du kender garanteret selv fornemmelsen af at de andres behov nærmest selvfølgeligt er vigtigere end dine egne ikke?

For det er det man oftest som specielt sensitive væsener er opvokset med. Og når vi så får børn er denne evne jo nærmest en lovmæssighed der bare udfolder sig yderligere.

Men tiden er virkelig til forandring nu hvor verden ændrer sig og energierne kræver at vi ser på det der kommer op til overfladen. Ikke bare ubehageligheder men så sandelig også det fantastiske, vidunderlige og dybe væsen vi i virkeligheden er!

At turde mærke, virkelig mærke, giver en utrolig frihed og styrke til at grave et spadestik dybere… Ned til de rene emotioner af hjertet. Her hvor uendelig kærlighed bor, tillid, og sand overgivelse… Det er det hele værd. Giv slip og giv lov – til at være den du er, og stol på at dit højere selv vil vejlede dig til at blive den bedste udgave af dig, hele tiden. Vores tilsyneladende “fejl” er vores største lærere. Fjern et kuldsejlet forhold eller et dårligt valg du har truffet og du fjerner også ligså meget viden og indsigt. Hvis vi virkelig ved at livet leves forlæns men forstås baglæns kan vi forstå at det er designet sådan for at vi hele tiden kan udvikle os, lære og vokse i alle retninger.

Jo mere tro du er mod dig selv i alle dine smukke aspekter, des mere vil du lyse og udsende en højere og højere frekvens – og opleve dybere og dybere kærlighed til dig selv og dine medmennesker….

Uanset hvor meget modstand og mishag du støder på så bliv ved, og hold fast! For banen er kridtet op nu og man korser sig over de tilsyneladende groteske situationer man kan støde ind i, åbenlyse uretfærdigheder eller påfaldende tragiske omstændigheder.

Det er tid til udrensning, oprydning og prioritering af dine kerne (hjerte) værdier. Det er dem der skal bære dig gennem de næste års omvæltninger og definere dig som menneske, som et guddommeligt væsen af uendelig kraft og iboende visdom. Hvis du ikke lige kan huske hvem du i virkeligheden er, så prøv at stole på at din højere vejledning og dit hjerte kan. Giv dem tilladelse til at guide dig ved at ære dine følelser og lad dig ikke slå ud af andres misbilligelse af dem.

I kærlighed,

(Dette indlæg var oprindeligt posted på min gamle hjemmeside Malue.dk)