Derfor er det nødvendigt at du tør springe af trædemøllen
Dette indlæg blev oprindeligt postet på Facebook og der kom en del respons hvoraf to af dem gav anledning til lidt længere svar. Læs kommentarerne og mine svar i del 2 her.
Selvom jeg godt ved at verdens tilstand ikke er som jeg og mange andre kunne ønske, og at det er et forventeligt drama før dagslys sådan kosmisk set, er jeg alligevel lidt chokeret over hvor voldsomt og brutalt polariseringen foregår.
Jeg har været forberedt og vidst at der i årevis har været optrapning af konflikter og mørke agendaer inden vi kommer til et totalt kollaps, og kan begynde at se enden på alt det disharmoniske og se solen stå op over en jord med fred og glæde. Og alligevel påvirkes jeg af det, selvom det ikke får mit fokus. Men det gør det så nu i denne artikel.
Desværre får vi jo mest de dårlige nyheder serveret, det er der jo ikke noget nyt i, men tendensen ift. nedslagtning af uskyldige mennesker i Allahs navn, er så brutal, og mest ubegribeligt er det at det spreder sig som en steppebrand, og får så meget støtte og tilførsel af ressourcer.
Stiltiende accept er ikke særlig oplyst, og det er det jeg oplever fra rigtig mange mennesker, tør jeg sige især fra den muslimske del af befolkningerne.
Mennesker der er så fanget i ego, drevet af de laveste instinkter og programmeret af, lad os bare kalde det skygger mildt sagt, som ISIS udgør, er repræsentanter for underverdenen hvor det uskyldige indre lille barn er taget til fange.
Man kan altså vælge at se tingene fra et lidt højere perspektiv, og se på hvilken spirituel eller metafysisk betydning noget har. Og så huske sig selv på at vi faktisk har ansvar vores egen virkelighed. Så der ligger tydeligvis et indre arbejde os for at vendt denne udvikling.
Som lysarbejder, starseed, indigo og krystalmennesker osv. kan det ikke nytte noget at angribe noget direkte og frontalt.
Lad de andre om det. Vi er nødt til at kigge på os selv først. Hvor er det at vi har taget vores indre barn til fange? Gået på kompromis med det legende og kreative? Hvor er det at vi ikke lever autentisk og fuldt ud? Hvor er det at vi afskærer os selv fra Kilden?
Et godt bud kunne være at vi ikke har lært at lytte til og tolke de indre sanser. Det indre rum er der hvor sjælen og det ægte feminine bor, og vi er nødt til at vende tilbage til det og tage inspirationer derfra lige så alvorligt, hvis ikke mere, end den ydre, maskuline logik og lineære tankegang (begge køn indeholder naturligvis både den maskuline og feminine pol).
Vores pænhed og misforståede hensyn er krudt til de våben af manipulative spil, manglende empati og egodrevne agendaer der desværre, mere eller mindre skjult, ligger til grund for rigtig rigtig mange menneskers livsopfattelse og levemåde.
Jeg vil arbejde på at skabe den verden jeg ønsker at være i, indefra og ud.
En verden fyldt af glæde, kærlighed, fred, respekt og mangfoldighed. Dem der ikke kan være med der lader jeg gerne tilbage på den gamle lavfrekvente Jord. De får en ny chance senere. Kun ved at løfte os op over de mudrede vande kan vi skabe klarhed, og kun ved at leve vores eget liv mesterligt kan vi hjælpe andre. Både nu og på lang sigt.
Hvad synes du? Hvordan oplever du at vi kan ‘gøre noget’? Lad mig høre nedenfor i kommentarfeltet!
Kærligst,
Synes du om dette indlæg vil du måske kunne lide disse?
