Shamaner, medicinmænd, newage’re og forskere sågar, har gennem tiderne anvendt Ayahuasca, svampe og andre euforiserende stoffer til at udvide deres bevidsthed, forløse deres emotionelle traumer fra dette eller tidligere liv, blive undervist af spirit eller få initieringer.
Jeg har mødt flere spirituelle og bevidste mennesker der med ‘success’ har bragt sig selv i sådanne situationer ved hjælp af bla. Ayhuasca.
Men det er der et problem med ifølge Almine (min elskede lærer og dybe inspiration, anerkendt som verdens største seer og mystiker).
Ayahuasca er te som bruges af bl.a. shamaner i sydamerika til at komme i trancetilstand. Mange bruger det som rusmiddel da det er et kraftigt psykedelisk stof.
Rogier fra team Almine har spurgt Almine om de tilsyneladende helbredende egenskaber ved Ayahuasca og hvorfor hun ikke deler dette synspunkt. Hun forklarer:
Det er en meget dårlig idé for oplyste mestre at indtage Ayahuasca. Jeg har ofte sagt at det er en af de fire krigerplanter (se her hvilke de er og læs mere om samarbejde med planter) som erobrer sjælen. Her er hvorfor:
– Det skifter samlingspunktet (Malue: et punkt der befinder sig en arms længde, skråt bagud til højre i dit lyslegeme), og samlingspunktet bestemmer dit niveau af bevidsthed. Det har potentialet til at ændre dig til et meget lavere niveau af bevidsthed.
– Det er vanedannende, og når det ikke længere er tilgængeligt, kan dets cravings skabe andre afhængigheder istedet for.
– Det åbner døre til andre dimensioner som du ikke har kontrol over. Der er mange riger af meget fjendtlige og destruktive væsner som da kan få adgang til dig.
Vær sød ikke at tage sådan en risiko med din dyrebareste ejendom: dit velfortjente niveau af oplysthed.
Jeg har dyb respekt for planters ånd og enorme kraft, og deres helbredende egenskaber både for kroppen og psyken. Men vi skal virkelig være varsomme med hvordan vi bruger dem.
Hash kan for eksempel også åbne døren til underverdenen, og tro mig, der har du ikke lyst til at være, det har jeg prøvet.
Så snart vi taler om påvirkning udefra, hvad enten det er en (medicinsk) plante eller åndelig entitet vi har inviteret inden for, forandres vores bevidsthedstilstand ‘kunstigt’, og vi befinder os i et multidimensionelt netværk af matricer vi ikke altid kan styre, fordi vi oftest simpelthen ikke har det fulde perspektiv.
Indsigterne er ikke fulgt med og den spirituelle kraft der ligger latent i os og som vækkes med vores naturlige udvikling, bypasses så vi pludselig står med muligheder og udfordringer vi ikke har redskaber til at at håndtere.
Der er dog visse planter som bidrager positivt til vores healing og spirituelle udvikling uden disse farezoner, feks. Mugwort, eller på dansk Bynke. Denne planteånd hjælper os til at gå gennem bestemte ‘gates’ og heale på dybe planer. Der findes en Belvaspata protokol, skabt af Almine, med Bynke som effektivt transformerer og udvikler os. Lad mig vide hvis du er interesseret i at opleve denne.
Vores hjertes og sjælelige sundhed er afgørende for vores livskvalitet, evner og muligheder for at skabe den virkelighed af kærlighed, overflod og guddommelig inspiration vi ønsker at opleve. Og det kan opnås med helt andre og langt mere gavnlige metoder end potentielt farlige euforiserende stoffer – bla. Belvaspata Healing, Duftalkymi, Yogas of Enlightenment, Engleceremonier mm. Metoder som jeg er varm fortaler for og passioneret udøver af.
Har du prøvet at tage Ayahuasca eller andre planterusmidler til at opnå spirituelle indsigter eller oplevelser? Har du lyst til at dele dine erfaringer og viden med mig og andre interesserede, så skriv meget gerne om det nedenfor i kommentarfeltet!
Hej : jeg er ikke klar over hvad det er meningen man skal udfylde i feltet Website ?mch, Lise
Hej Lise,
Jeg ved ikke helt hvad du mener, men jeg tror du fandt ud af det da jeg ihvertfald fik en email fra dig 🙂
Kh
Malue